PCR-test skal kun benyttes, hvis du har symptomer, er nærkontakt eller er testet positiv med hurtigtest eller selvtest. Derfor vil det fremover kun være muligt at booke PCR-test en uge frem i tiden. Samtidig anbefales i øjeblikket, at nære kontakter kun PCR-testes på 4. dagen og i stedet hurtigtestes på 6. dagen.
Der er travlt i testcentrene og særligt på PCR-stederne, og der er en grænse for, hvor mange test man kan analysere om dagen. I takt med den stigende smitte har myndighederne derfor i den seneste tid justeret i anbefalinger til, hvornår du skal tage en PCR-test.
Vælg kun en PCR hvis:
- Du har symptomer
- Du er nærkontakt (4. dags-testen)
- Du er testet positivt med en hurtigtest eller selvtest
Som konsekvens af testanbefalingerne og for at sikre flest mulige tider til de tre målgrupper, vil det derfor ikke længere være muligt at booke PCR-tider mere end 1 uge frem i tiden på coronaprøver.dk. Implementeringen af ændringen vil ske fra i dag, og tider som allerede er booket i systemet, vil ikke blive annulleret. Hvis du har booket tid til PCR-test, men kan nøjes med en hurtigtest eller selvtest, så annuller gerne din PCR-tid, for mange har behov for PCR-test i disse dage.
På grund af den store efterspørgsel på PCR-test i øjeblikket, anbefaler myndighederne nu, at nære kontakter kun PCR-testes på 4. dagen, og i stedet på 6. dagen bliver hurtigtestet.
I stedet for PCR, kan man benytte en hurtigtest eller en selvtest.
- Vælg en hurtigtest, hvis du f.eks. har brug for et grønt coronapas
- Vælg en selvtest, hvis du gerne vil tjekkes, men ikke falder inden for de overstående kategorier.