Den seneste uge er der foretaget over 7.500 daglige PCR-test i mere end tre dage, og derfor opjusterer myndighederne kapaciteten til 20.000 PCR-test om dagen.
Som tidligere udmeldt er der etableret et testberedskab, der gør det muligt for myndighederne hurtigt at opskalere PCR-kapaciteten, såfremt testaktiviteten stiger.
I den seneste uge er testaktiviteten steget, hvilket betyder, at kapaciteten for PCR-test opjusteres, så der fremover kan foretages 20.000 daglige test.
Den seneste uge er der i gennemsnit foretaget ca. 7.700 PCR-test dagligt i samfundssporet.
På coronasmitte.dk og Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan man se de aktuelle testanbefalinger.
Adresser og åbningstider for testcentrene opdateres løbende på coronasmitte.dk.
Læs regeringens Covid-19 teststrategi for 2022 og 1. kvartal 2023
Læs Strategi for håndtering af Covid-19 frem til foråret 2023
Fakta
- Den daglige testkapacitet opjusteres fra 10.000 til 20.000 daglige PCR-test senest den 25. juli.
- PCR-kapaciteten i sundhedssporet vil forblive uændret.
- Adresser og åbningstider for testcentrene opdateres løbende på coronasmitte.dk.