Hvornår er det relevant at benytte sig af alternativ sourcing?

Det kan være relevant for en myndighed at benytte sig af alternativ sourcing i tilfælde, hvor der ønskes øget forsyningssikkerhed, risikospredning og/eller reduktion af afhængigheder til specifikke leverandører.

I disse tilfælde kan overvejelser omkring alternativ sourcing være relevante. Det er dog vigtigt at lave en samlet vurdering af omkostninger, risici samt fordele og ulemper ved alternativ sourcing nøje og træffe beslutningen på baggrund af grundig analyse og den specifikke kontekst.

Hvordan anvendes alternativ sourcing?

Der er flere måder at anvende alternativ sourcing på, som bl.a. beskrevet under følgende tiltagene inden for kategorierne sourcingstrategier samt leverandørstrategier. Nogle af de væsentligste anvendelser af alternativ sourcing er:

• Samarbejde med flere/alternative forsyningspartnere:
  Når man identificerer og samarbejder med nye og flere leverandører end blot en enkelt primær leverandør. Dette omfatter distributører og producenter eller producenter, der kan træde til i tilfælde af nødsituationer, hvor der er forstyrrelser i forsyningskæderne.
• Diversificering af geografiske kilder:
  Når man identificerer leverandører i forskellige geografiske regioner. Det hjælper med at reducere risikoen for forsyningsafbrydelser på grund af specifikke regionale begivenheder som f.eks. politiske konflikter, naturkatastrofer eller transportproblemer.
• Udvikling/identifikation af alternativer:
  Når der opstår problemer med tilgængeligheden af bestemte ressourcer, teknologier eller materialer, kan man benytte alternativ sourcing til at finde alternativer til disse ressourcer. Det kan f.eks. betyde, at en specifik ressource erstattes, eller at der anvendes nye metoder til at opnå samme resultat som tidligere.
• Opbygning af interne kapaciteter:
  Alternativ sourcing kan også involvere at udvikle interne kapaciteter i myndigheden, der kan producere eller tilvejebringe de kritiske ressourcer. Dette er dog en langsigtet strategi, der oftest vil kræve investeringer i infrastruktur, uddannelse og teknologier.